Er det okay at gå med genbrugspels?

Mode bør handle om sjov og kreativitet…..og at gå med en frakke lavet af et dyr, hvis hud blev flået af dens krop, selvom det var årtier siden er ikke særligt sjovt eller kreativt.

Uanset om den er købt fra en genbrugsforretning eller fra som en arv, så sender genbrugspels de samme uheldige signaler som en ny pels om at det er OK at knuse dyrs knogler i fælder, trampe på deres hoveder og halse eller at dræbe dem med analt elektrisk stød i forfængelighedens navn. Du bliver med andre ord en omvandrende reklamesøjle for pelsindustrien og som et forbillede for andre beder vi dig bruge dit eksempel til altid at fremme dyrenes sag ved aldrig at bruge pels.

Hvad med kaninpels? Er det ikke bare et biprodukt?

Forretninger der sælger kaninpels ynder at bruge denne forklaring for at berolige kunder, som bekymrer sig om dyrevelfærd, men intet kunne være længere fra sandheden! FNs organisation for landbrug rapporterer at: ”få skind kommer nu fra slagterier”, og lande som Frankrig dræber så mange som 70 millioner kaniner hvert år for pels. I Danmark opdrættes kaniner også for pels.

Som alle andre dyr der opdrættes og dræbes for deres pels bliver kaniner – der er utroligt renlige fra naturens side – holdt i små beskidte bur. De tilbringer hele deres elendige liv med at stå på trådnettet i deres bur, og har aldrig muligheden for at grave, hoppe eller lege. Slagtemetoderne er inhumane og enhver kan slagte kaniner som hobby uden noget tilsyn. Ofte brækker pelsfarmerne dyrenes hals eller knuser deres kranier med slag inden de hænger dem op i benene og skærer deres hoved af.

Er pels fra dyr ikke mere miljøvenligt end syntetisk pels?

På ingen måde! Pelsbranchen forsøger manipulativt at overbevise forbrugere om at pels er “øko venligt”, men pelse er fulde af kemikalier, som er det, der forhindrer dem i at gå i forrådnelse i købernes klædeskabe, og pelsproduktion er per dyreenhed den mest forurenende form for dyrehold i Danmark, langt værre end grisefabrikker. Faktisk kræver det mere end 60 gange så meget energi at producere en pels fra et dyr opdrættet i et bur, som det gør at producere en tilsvarende imiteret pels.

I mange år har pelsfarme ikke haft pligt til at opsamle gylle, der har forurenet grundvand og skabt flueplager for deres naboer. Formanden for Danmarks pelsdyrsavlerforening Erik Ugilt Hansen er desuden blevet idømt Danmarkshistoriens største bøde for miljøforurening, da han bevidst overtrådte lovgivningen på sine fiskefarme. Dette er lederen af pelsindustrien i Danmarks respekt for miljø.

Og glem ikke……i modsætning til imiteret pels betyder “the real thing” intens lidelse for millioner af dyr hvert eneste år.

Tryk her for mere information om pelsindustrien og miljøet.

Dyr i bure lider ikke, fordi de aldrig har kendt til noget andet liv, ikke?

Helt forkert! Dyr på pelsfarme forhindres i at udleve deres naturlige instinktive adfærd, hvilket betyder, at de lider meget. Dyr som er født i bure har føler stadig behov for at bevæge sig, pleje deres pels at jage, lege og motionere. Alle indespærrede dyr føler intens kedsomhed – manglende mulighed for at opføre sig normalt betyder for dyrene, at de begynder at udvise psykisk forstyrrelser såsom at vandre hvileløst fra side til side eller rundt om sig selv i cirkler, selvlemlæstelse eller endog kannibalisme.

Klik her for at læse mere om grusomheden på pelsfarme.

Har dyr det ikke bedre på pelsfarme, hvor de bliver fodret og beskyttet, end de hard et I naturen, hvor de kan dø af sult og sygdomme?

Et lignende argument blev i tidligere tider anvendt for at hævde, at sorte mennesker havde det bedre som slaver på plantager, end ved at være frie mænd og kvinder. Dyr på pelsfarme lider so meget, at det er er næsten ufatteligt, at nogen skulle kunne have det dårligere i naturen! Naturen er et hjem for de dyr, som lever i den og ikke en vildmark, som det kan fremstå for mennesker. At dyrene måske vil opleve lidelse i et frit liv i naturen er der ingen grund til at være helt sikker på, at de kommer til at lide ved at holde dem i fangenskab.

Klik her for at læse mere om hvad et liv i bur betyder for vilde dyr.

Er det sandt, at visse firmaer faktisk burger hunde- og kattepels i deres produkter?

Desværre ja. Der er en stor industri, som handler med hunde- og kattepels i Asien og de fleste af disse skind bliver fejlagtigt mærket som enten kanin (kat) eller ræv (hund), hvis det i det hele taget er mærket. Hunde- og katteskind bliver lavet til pelsfrakker, små figurer med pels på og selv til kattelegetøj og lædersko. Uden en dyr DNA-test er det næsten umuligt at vide nøjagtigt hvilket dyr et pels produkt stammer fra og hverken importører eller butikker har nogen mulighed for at garantere deres produkter. Men hvis du ikke ville gå med en hundepels, hvorfor så gå med pels fra et andet dyr, der er ligeså følsomt og intelligent?

Klik her for at læse mere om hunde- og kattepels industrien.

Hvad kan jeg gøre for at stoppe pelsindustriens grusomhed?

Der er mange måder at sprede et dyrevenligt budskab på. Du kan hjælpe ved at tale med bestyrerne i butikker du handler i som sælger pels eller pelsdetaljer og bede dem undersøge pelsindustrien og vælge en pelsfri politik.

Bestil informationsmateriale og del det ud til kunder ved butikker, der sælger pels, og hvor mange mennesker passerer forbi. Vi kan sende dig både flyveblade og plakater.

Lad folk der går med pels vide, hvad du mener om dyremishandling og hav altid et flyveblad eller visitkort til at give dem. Selvom man kan blive vred over de lidelser dyr bliver udsat for, så kommer man længst med høflighed. Mange der går med pels har ingen anelse om, hvad dyr udsættes for, så giv dem informationen og bed dem overveje om de faktisk har lyst til at lægge ryg til dyremishandling.

Anima har også badges og t-shirts som du kan bruge til at sende et klart signal om, hvor du står, når det gælder pels.

Du kan også nå tusinder af mennesker ved at skrive læserbreve til din lokalavis om pelsindustriens dyremishandling.

Klik her for flere tips til at blive aktiv.

Hvad med Grønland, de kan jo ikke klare sig uden at jage sæler?

Anima har aldrig ført kapagner mod oprindelige folks jagt. Hovedparten af al sæljagt er dog kommerciel, uanset om den foregår i Canada, Norge eller Grønland. Sæljagt er desuden afhængigt af stort statsstøtte, og denne mener vi ville være givet bedre ud til at opbygge moderne industri, der kan sikre velfærd og give lyse fremtidsudsigter.

De som tjener penge på sælpels er forhandlere og designere, mens fangere lever en økonomisk usikker tilværelse. Fangerne har brug for hjælp til at bygge en solid fremtid for sig selv og deres familier. Det vil vi gerne hjælpe dem med, men det kræver en omstilling til fordel for både sæler og fangere.

Hvad mener I om de folk, som slipper mink løs fra minkfarme?
Anima er en lovlig demokratisk forening, og tager følgende afstand fra de ulovlige metoder, som anvendes af aktivister, der arbejder under fællesbetegnelsen Dyrenes Befrielsesfront (DBF). Da vi ikke arbejder med disse metoder kommenterer vi dem heller ikke i pressen.

Du kan læse baggrunden for vores holdning her.

Hvad skal alle pelsfarmerne leve af, hvis man forbyder industrien, og hvad med den penge industrien tjener til Danmarks økonomi?

Folk vil altid have behov for at gå med tøj. Hvis man forbyder pelsindustrien ændrer dette sig ikke, og de mennesker, der i dag arbejder med at dræbe mink kan i stedet producere andet tøj eller kaste sig over en anden branche, som interesserer dem. Vi tror folk i industrien er begavede nok til at kunne omstille sig til en ændret markedssituation. Pelsindustrien har ingen fremtid og de som beskæftiget i den gør klogt i at stille om i god tid.