anima.dk
Donér din pels
Bliv aktiv
Pels FAQ
Materiale
Bliv medlem
Protestér
  til forsiden
Aktivitetskalender
Den pelsfri liste
Fakta ark
Billeder
Videoer
Historien om Animas pels-kampagne
Kampagnesejre
Pels & Miljø
Branchens egne ord
Skoleforedrag
Dyreetik
Anima Shop
Downloads

PELS & MILJØ

Er pels naturlig mode? Kun hvis man mener det er naturligt at indespærre vilde dyr i små bure, og samtidig forurene voldsomt, men ellers ikke. Pelsbranchen har i mange år hævdet, at pels er miljøvenligt. Følgende fakta viser en helt anden virkelighed:

Vildledende markedsføring
Forbrugermyndigheder i England, Holland, Finland, Italien og Danmark har forbudt pelsindustrien, at reklamere for pels som økologisk. Den hollandske reklamemyndighed skrev i sin dom følgende:

Tager man måden pelsen produceres på i betragtning - ved hjælp af fældefangst (ofte med rævesaks), pelsfarme, og som restprodukter fra industrielt husdyrhold- kan det ikke hævdes, at pels er "økologisk". Ifølge vor vurdering har pels trods alt ingenting med det naturlige forhold mellem dyr og det miljø de lever i at gøre. Bearbejdningen af pelsprodukterne kan heller ikke kaldes økologisk eller miljøvenlig, da der bruges stoffer, som er miljøskadelige...Ifølge vor vurdering prøver de tiltalte (The Dutch Fur Institute) på en uacceptabel måde at drage fordel af den øgede bevidsthed omkring miljøspørgsmålet

Garvning
Klassificeringssystemet - Industrial Pollution Projection System - der er skabt af en videnskabelig gruppe nedsat af verdensbanken regner skindgarvning blandt de fem mest miljøfarlige industrier i verden.

Garvningen bruger bl.a. Krom, perkloretylen og monoklorbenzen. Krom er et tungmetal, som ødelægger vandmiljøet, perklotylen og monoklorbenzen er opløsningsmidler, der bidrager til drivhuseffekten og er svære at nedbryde i naturen.

Fake fur
Nogle forsvarer brugen af pels med det argument, at imiteret pels forurener mere. Da pels som udgangspunkt er unødvendig luksus, kan det diskuteres om det er nødvendigt at finde et alternativ. Det er dog åbenlyst, at der findes et utal af materialer udover pels. Naturstoffer såsom bomuld, hamp og syntetiske stoffer kan dække vores behov for varme. Hverken bjergbestigere eller polarforskere bruger pelsfrakker, da syntetiske materialer kan gøres varmere end selv den tykkeste pels og vejer mindre.

Tager man udgangspunkt i det mest forurenende kunststof "oliepelsen", så kræver den 20 gange mindre energi at producere end dyrepels. Dette skyldes, at der skal bruges utrolig meget energi på at bygge pelsfarme, transportere pelsen der ofte garves i andre lande end dyrenes avles, samt mad til dyrene, der efterfølgende forurener med gylle. Du kan se en fortegnelse over kilder ved at downloade hæftet: Hvad du bør vide om pels og pelsdyr.

Faunaforurening
Mink hører som art ikke til i den danske natur, og de som slipper fri fra farme, som ikke har ordentlige hegn anretter ofte stor skade. Minken klarer sig nemlig fint i naturen, da den stadig har alle sine naturlige instinkter. Visse pelsfarmere vælger også selv at slippe mink fri og dermed forurene den danske fauna til skade for fugle og natur. Som denne skovfoged forklarer har minkfarmere bl.a. sluppet mink fri for at bekæmpe skarven:

anima.dk